Zoneterapi mod hårtab
I min tid som zoneterapeutelev skrev jeg følgende artikel:
Zoneterapi mod hårtab!
Leif og de andre lærere på Zoneterapeutskolen i Kolding gør undervisningen utrolig spændende og på trods af en lang arbejdsdag forinden, glæder jeg mig altid til at komme i skole.
Mine kolleger på biblioteket hvor jeg arbejder, følger mig interesseret og lægger gerne fødder til, hvilket er en stor hjælp for mig. For et år siden stillede en kollega spørgsmålet: ”Kan Zoneterapi hjælpe mod totalt hårtab?” Hendes 18 årige søn havde tabt alt krops- og hovedhår et år forinden.
Jeg måtte ned til Leif, som sagde: ”Det kan det da, husk lunge-tyktarm styrer hud og kropshår, og nyrerne styrer mængden og tykkelsen af hovedhår!”
Sammen lavede vi et behandlingsprogram og d. 19. marts 03 startede vi.
Pers forløb!
Per tabte først 2 5-krone store pletter af sit hår i marts 2002. Håret blev hurtigt tyndere og forsvandt helt i løbet af få uger. Derefter forsvandt øjenbryn, øjenvipper og kropshår. Per blev henvist til hudlæge i foråret fik besked på at afvente igen til hudlæge i aug. 2002 hvor han blev behandlet med et hudirriterende stof uden effekt. I november begyndte øjenbrynene at vokse ud det var stive og grove hår, der faldt af igen i løbet af julen.
Per fortsatte hos hudlægen hver 14. dag og startede hos mig d. 19. marts en gang om ugen.
Øjenbrynene og vipperne kom først.
Den 11. juni 03 skrev hudlægen i journalen: ” Der er betydelig nyvækst af øjenbryn, øjenvipper og skægvækst, beskedne forandringer svarende til hårbunden lidt ejendommeligt at netop hårbunden halter efter, det sted, hvor vi applicerer DCP.” (medicin)
Snart begyndte håret at komme først nogle totter, men snart kunne stubbene anes.
Den 21. august skrev han:” Fantastisk hårvækst, dels af øjenbryn, skægvækst og nu også af hele hårbunden, hvor der ses små fine stubbe” og den 23.10 :” Fantastisk flot hårvækst dækker nu næsten hele hårbunden!”
Vi fortsatte med zoneterapi en gang om ugen og den 22.01 04 skrev hudlægen:” Fortsat fantastisk hårvækst, nu stort set normaliseret. Enkelt lille område i hårbunden, hvor der er lidt udtynding. Kan henvende sig 1/2 år p.n”
Hudlægen ved, at Per har fået masser af zoneterapibehandlinger og kommenterer ikke dette yderligere.
Spændende proces!
Det viste sig at de belastede reflekszoner under foden svarede til sygdomsbilledet.
Per har fået behandling ca. en gang ugentlig i et år og vi forsætter stadig på samme måde.
Per er selvfølgelig rigtig glad for resultatet og jeg er blevet en positiv erfaring rigere.